NORR RYGSÆK

grünBAGs Norr Rygsæk er en rummelig, funktionel og miljøvenlig rygsæk. Den er designet til at blive brugt i hverdagen. Rygsækken har en stor indvendig lomme, som passer perfekt til en bærbar computer. Dertil kommer to mindre lommer til diverse genstande såsom pung, nøgler, kuglepenne eller en telefon. Tasken er således ideel som skole- eller arbejdstaske, og er yderst praktisk at have med på farten.
LÆS MERE

  Rygsækken er lavet i et minimalistisk grünBAG design. Den foldbare lukning gør, at du kan justere taskens størrelse alt efter, hvor meget du fylder i den.

Norr rygsækken fås med to forskellige lukninger. Velcrolukningen med logo gør det nemt og hurtigt at komme ind og ud af tasken. Du kan også vælge den sorte rem, der lukkes med et genbrugsspænde fra militærets overskudslager. Selve remmen er genbrugt livline fra Viking redningsflåder.

Alle tasker fra grünBAG er lavet i genanvendte og/eller bæredygtige materialer. Materialer, som oprindeligt har været udtænkt til at modstå industriel slitage. Det gør taskerne yderst holdbare og slidstærke, samtidig med at de får patina, der kun gør dem flottere med årene. Når du vælger en grünBAG Rygsæk har du derfor en taske for livet.

Da vores tasker findes i mange forskellige materialer og farvemuligheder, og det er næsten kun fantasien der sætter grænser for de forskellige kombinationer vi kan lave. Hvis du ikke finder lige præcis den kombination du er interesseret i, er du altid velkommen til at kontakte grünBAG med din forespørgsel, så ser vi om vi kan lave din drømmetaske!

Hvorfor hedder rygsækken Norr?

To grünBAG rygsække er opkaldt efter vores designer og grundlæggers to første børnebørn: Norr og Liv. Ud over at være henholdsvis et drenge- og et pigenavn refererer Norr også til, at grünBAG er et nordisk brand mens Liv hylder det levende og smukke i livet.