orange viking lifebag penalhus fra grünbag

VIKING LIFEBAG

Vores serie af VIKING tasker er lavet i et kreativt samarbejde mellem grünBAG og VIKING Life-Saving Equipment. Vi forener genbrug og industrielt design i en kollektion af kvalitetsrige og funktionelle tasker. Tasker med en helt unik historie. Kollektionen består af grünBAGs velkendte og populære modeller så som vores rygsække, toilettasker og penalhuse, men introducerer også de helt nye store og rummelige Sport og Sport Maxi tasker. Vi udvikler hele tiden på LifeBag kollektionen og vil løbende introducere nye modeller i den flotte orange farve.

LÆS MERE
Vores VIKING tasker er lavet af genbrugt materiale fra VIKINGs livreddende udstyr. Hver eneste millimeter af deres kasserede redningsflåder og termiske beskyttelsesdragter bliver endevendt for genbrugsmuligheder. VIKINGs udstyr er designet til at kunne modstå ekstreme vejrforhold på havet. Materialet er derfor både vandafvisende og slidstærkt. Det gør LifeBag taskerne yderst praktiske og holdbare. På havet bruges den orange farve som blikfang for redningsfartøjer, så med en LifeBag kommer du helt sikkert til at skille dig ud fra mængden.