
REDGREEN by grünBAG
REDGREEN by grünBAG er et collab mellem to virksomheder med stærke visioner for bæredygtigt design, der er dybt forankret i et nordisk og maritimt udtryk. Vi forener med denne kollektion det bedste fra to verdener i en stilren og bæredygtig kollektion af tasker produceret af genanvendte hvide sejl, der har aftjent deres formål som fremdriftsmiddel på forskellige sejlbåde.
LÆS MERETasker lavet af genanvendte, hvide sejl
Det hvide sejl er lavet af tæt vævet sejldug, der er både stærkt og stabilt. Sejlet har desuden nogle karakteristiske zik-zak syninger, der tilføjer smukke, unikke detaljer til hver enkelt taske. Detaljer som vi yderligere fremhæver med røde og grønne stikninger. Stikningerne refererer både til REDGREENs signaturfarver og til signalfarverne for henholdsvis styrbord (grøn) og bagbord (rød).
De genanvendte, hvide sejl er både smukke og stilrene med fine, unikke detaljer. Desuden har det nogle fremragende egenskaber til taskedesign i kraft af dets slidstyrke og evne til at holde facon. Alle taskerne er foret med hvid presenning, som er et overskudsmateriale fra produktionen af partytelte i Danmark. Helt præcist er materialet blevet skåret ud, der hvor partyteltene skal have døre og vinduer. Den hvide presenning er således et spildmateriale, der aldrig har været i brug og derfor fremstår helt nyt og rent.
Den grønne vision
Alle REDGREEN by grünBAG tasker er designet ud fra en stærk ”zero waste” vision. Det afspejler sig dels i vores brug af bæredygtige og genanvendte materialer, og dels i den høje kvalitet, som vores tasker er lavet i. Det betyder, at alle tasker fra REDGREEN by grünBAG kan holde til hverdagsbrug i mange år.
- Sortering Custom
- Vis 15 produkter pr. side