NY PRÆSENTATION AF GRÜNBAG

Vi har fået lavet en ny præsentation af grünBAG. For nylig kom Ole fra VON BERNS forbi vores kreative værksted i Højbjerg. Han tog billeder og filmede vores arbejde og de forskellige materialer, som vi designer bæredygtige tasker af. Han fik også nogle tasker med på rundtur i Århus.

På denne lille grünBAG rejse sætter vi billeder på de materialer, der bliver brugt til vores forskellige kollektioner: vores klassiske grünBAG modeller, der er lavet af presenning restafklip, som vi får fra produktionen af lastbilpresenninger, vores VIKING kollektion, der er lavet af restmaterialer fra Viking Lifeboats, vores RETHINK kollektion, der genanvender reklamebannere fra Kulturhovedstaden 2017 i Århus samt vores SAILS kollektion, som vi laver af udtjente sejl fra lystbåde   

Læs mere om vores bæredygtige materialer her

 

grünBAG lancerer farverig taskekollektion af genanvendte Aarhus2017 bannere

I et officielt partnerskab med Kulturhovedstaden 2017 har det Aarhusianske taskefirma grünBAG udviklet en unik kollektion af genbrugstasker med navnet ”RETHINK by grünBAG”. Kollektionen er lavet af de mange farverige bannere brugt til promoveringen af Aarhus2017 i byens gader og lanceres på ARoS torsdag d. 27. april. 

I et tæt samarbejde mellem Aarhus2017 og grünBAG er alle bannere brugt i forbindelse med promoveringen af åbningsceremonien og andre events for Aarhus2017 blevet indsamlet og videregivet til det bæredygtige taskefirma. Hos grünBAG bliver mulighederne i det enkelte banner gennemtænkt og i sidste ende genbrugt til at skabe en helt ny og farverig kollektion – ”RETHINK by grünBAG” – en taskekollektion, der afspejler den visuelle fortælling omkring Kulturhovedstaden i grünBAGs velkendte kvalitetsdesign.

Den unikke og farverige kollektion tager udgangspunkt i klassiske grünBAG modeller, lige fra små accessories tasker til de større skuldertasker og rygsække. Taskerne har alle et simpelt og funktionelt design, hvor formålet har været at få de bedste detaljer ud af hvert enkelt banner, så historien om Aarhus2017 genfortælles. Derfor vil der også være forskel på hver eneste taske.

Og hos grünBAG var der aldrig tvivl om, at Aarhus2017 bannernes skæbne som affald skulle omskrives. ”Hos grünBAG arbejder vi for en grønnere hverdag med mere omtanke og genbrug, og for os har det derfor været en selvfølge at skulle bidrage til ’RETHINK’ for Kulturhovedstaden 2017!”, fortæller grundlægger og designer i grünBAG, Helen Leeagaard, og fortsætter: ”Når vi genbruger, giver vi jo nyt liv til fortællingen om dette fantastiske kulturår i Aarhus på en bæredygtig måde, og med en taske skaber vi et godt minde, der kan holde de næste mange, mange år”,

Samarbejdet mellem grünBAG og Aarhus2017 er på denne måde blevet en håndgribelig manifestation af Kulturhovestadens tema ”LET’S RETHINK”, som har bæredygtige løsninger og alternative partnerskaber i højsædet. Et samarbejde, som også glæder direktionen i Aarhus2017: ”Vores samarbejde med grünBAG understreger i høj grad vores ønske om at støtte op omkring bæredygtige projekter og forretninger i regionen. Som en lokal aarhusiansk virksomhed afspejler grünBAG mange af de kvaliteter vi netop ønsker at understøtte med temaet ” LET’S RETHINK”, og vi er glade for at se, hvordan de har givet nyt liv til vores brugte bannere.” udtaler Bent Sørensen, Kommunikationschef for Aarhus2017.

 

Lanceringsevent på ARoS d. 27. april.

RETHINK by grünBAG kollektionen bliver for første gang vist frem d. 27. april ved et lanceringsevent i samarbejde med kunstmuseet ARoS. Lanceringseventet afholdes fra 15.00-16.30 ved ARoS butikken med en udstilling af kollektionen, hvor gæster har mulighed for at se nærmere på taskerne samt få en snak med grünBAGs medarbejdere omkring transformationen fra banner til taske. Kollektionen vil være til salg i ARoS butikken.

RETHINK by grünBAG taskerne sættes ligeledes til salg på virksomhedens hjemmeside, www.grunbag.dk, på Aarhus2017s officielle webshop http://www.jef.dk/2017/ fra starten af maj. Ud over ARoS, udvider grünBAG løbende med nye forhandlere i hele regionen, som vil blive opdateret på virksomhedens hjemmeside samt Facebook side.

 

For yderligere kontakt og information:

Ci Eshel

Marketing- og kommunikationsansvarlig

ce@grunbag.dk –  tlf: +45 29896169

 

Link til detaljebilleder

Ny forhandler: Marselisborg Marine

Vi er glade for at kunne tilføje endnu en forhandler til vores liste, nemlig Marselisborg Marine, som har adresse på den altid hyggelige Marselisborg Lystbådehavn!

Marselisborg Marine forhandler vores to unikke kollektioner, grünBAG Sails og VIKING LifeBag, som passer perfekt ind med det sejlertøj og sejlerudstyr butikken også forhandler. Slå et smut forbi Marselisborg Marine og kig nærmere på vores bæredygtige tasker næste gang du går en tur nede ved lystbådehavnen.

Besøg 2 Trin Op her:

Marselisborg Havnevej 28
8000 Aarhus C

www.marselisborgmarine.dk

Se vores andre forhandlere her.

Ny forhandler: 2 Trin Op i Skagen

Nu kan du få grünBAGs tasker i toppen af Danmark! Vi byder nemlig “2 Trin Op” i Skagen velkommen i vores gruppe af forhandlere.

2 Trin Op i Skagen er en hyggelig butik med alt muligt forskelligt Design og Kunsthåndværk lavet af en gruppe dedikerede kunstnere, designere og kunsthåndværkere. Butikken åbner Skærtorsdag og holder åbent sommeren over.

Besøg 2 Trin Op her:

Sct. Laurentii vej 19
9990 Skagen

www.2trinop.dk

Se vores andre forhandlere her.

NYHED: grünBAG Sails

Nyhed: Ny kollektion!

grünBAG Sails er en helt speciel kollektion af tasker lavet i genanvendte sejl. Med kollektionen tager vi dig med ind i et maritimt univers, hvor funktionalitet møder design i en let og lys kollektion af bæredygtige sejltasker, som har givet nyt liv til de sejl, der har sejlet deres sidste tur.

grünBAG Sails taskerne er skabt i et simpelt og funktionelt design, der fokuserer på sejlets både hårdføre og elegante materiale. Alle taskerne har unikke detaljer med varierende syninger, mærkater og afklip, der fortæller sejlenes forskellige historier om livet på havet. Fælles for hele kollektionen er dog det lyse og minimalistiske udtryk, der gør taskerne brugbare til mange forskellige formål – uanset om du trives bedst på havet eller med fast grund under fødderne.

Kollektionen består af en række forskellige tasker til alle slags behov, fra de mindre accessories tasker, over skuldertasker og rygsække, til vores store sports- og rejsetasker. Alle taskerne er syet i to lag; det yderste i genanvendte sejl og det inderste i afklip fra presenning produktion, som skal sikre tasken ekstra holdbarhed og slidstyrke. grünBAG Sails taskerne er derfor yderst robuste tasker, der kan holde til vind og vejr – og masser af sømil!

Læs mere om specifikationer og mål på de enkelte modeller her:

NYHED: Nye forårsfarver i webshoppen

Træerne bliver grønnere, fuglene kvidrer og forårssolen titter frem i ny og næ. Det er forår – og det er tid til at sætte forårskulør på hverdagen!

Hos grünBAG byder vi foråret velkomment med en ordentlig farvebombe! Vi har nemlig opdateret vores kollektion af Toiletry og Case, som du nu kan få i (næsten) alle regnbuens farver til at skabe liv og glade dage i dit hjem eller når du er på farten.

 

SPAR 10% på accessories i resten af marts! 

Og vores forårskuller stopper ikke her! Vi giver dig nemlig muligheden for at få 10% rabat på alle vores grünBAG Toiletry eller grünBAG Case, inkl. de 8 lækre nye farver, på vores webshop. Rabatten gælder til og med 31.03.17 og opnås ved at bruge rabatkoden ”MARTS10”, når du har lagt en af taskerne i indkøbskurven.

Du kan se nærmere på de nye farver på vores webshop under ACCESSORIES. 

 

grünBAG på BoatShow 2017!

I weekenderne d. 24.-26. februar samt 2.-5. marts kan du finde grünBAG på Boat Show 2017 i Fredericia hos vores gode samarbejdspartnere, Dansk Marine Center, på Stand A1112.

Med i udstillingen er vores VIKING LifeBag kollektion lavet af kasseret redningsudstyr fra Viking Life-Saving Equipment, som er et flot orange blikfang blandt alle de fantastiske store både. På messen introducerer vi også vores nye kommende kollektion ”grünBAG Sails”, som er lavet af aflagte eller ødelagte sejl. Vi glæder os meget til snart at kunne vise jer grünBAG Sails i sin fulde kollektion på webshoppen.

NYHED: Gennemsigtige tasker

Du kan nu få vores praktiske toilettasker og kosmetikpunge/penalhuse i en helt ny gennemsigtig version, lavet af genanvendt vinduemateriale fra “partytelte”.

De gennemsigtige tasker holder styr på dine toiletsager og personlige ejendele når du er på farten, og gør sikkerhedskontrollen i lufthavnen til en leg. Samtidig er taskerne vandafvisende, ligesom de forhindrer en shampoolækage i at trænge ud i kufferten, hvis du er uheldig på din rejse.

Bæredygtighed og funktionalitet i et lækkert design!

Find dem her:

Ny forhandler: Gågrøn!

Vi er glade for at kunne byde endnu en forhandler velkommen hos grünBAG, nemlig Gågrøn! som har butik på den spændende Jægersborggade i København.  

Gågrøn! har siden 2006 tilbudt grøn shopping med lidt bedre samvittighed. Hos dem finder du produkter, som gør det nemt og tilgængeligt for dig, at omgive dig med gode, enkle, holdbare produkter – som samtidig er så bæredygtige som muligt. Gågrøn! tilbyder en bred vifte af funktionelle, holdbare produkter af høj kvalitet, og opfordrer altid til omtanke, genbrug og upcycling.

Besøg Gågrøn! her:

Jægersborggade 48, kld
2200 København N

www.gagron.dk

Se vores andre forhandlere her.

Ny forhandler: LushButik

Vi er glade for at kunne byde endnu en københavnsk forhandler velkommen hos grünBAG, nemlig LushButik på Østerbro.

Alle produkter i LushButik er mere bæredygtige end gennemsnittet på markedet, men de er ikke nødvendigvis økologiske. Deres fokus er på bæredygtighed, retfærdige arbejdsvilkår, mindre toksicitet, ingen dyreforsøg og miljøvenlighed. Samtidig fokuseres der på at produkterne er stilfulde, nyttige og brugbare.

Besøg LushButik her: 

Nordre Frihavnsgade 57

2100 Østerbro

www.lushbutik.com 

 

Du kan se alle vores forhandlere her.