Om at arbejde i en lille bæredygtig virksomhed

Har du nogensinde overvejet, hvordan det mon er at arbejde for en lille virksomhed, der sætter design og produktion af bæredygtige produkter højest? For ca et halvt år siden blev Florine ansat hos grünBAG. Florine kommer fra det aller sydligste Tyskland, og ud over at oversætte hele vores hjemmeside til tysk, så koordinerer Florine også vores samarbejde med internationale bloggere, så kendskabet til grünBAG tasker kommer ud til hele verden. Hun er altid sprudlende glad og lidt af en wonder woman, der ud over at være studerende og ansat hos os, også har sin egen blog, hvor hun undersøger, beskriver og udbreder kendskabet til bæredygtig livsstil. Bloggen hedder The Wasted Blog, og i sit seneste indlæg havde hun netop fokus på, hvordan det er at arbejde i en lille bæredygtig designvirksomhed.

Florine skriver: “The company is structured in a tight-knit yet highly productive manner. While I am in the marketing department led by Sille, an absolute powerhouse and natural badass, the heart and soul really are the “redesigners” Anne and Christina, led by the founder of the company, Helen Leegard. With Jens Peter overlooking the andministrative chores, that would sum up all employees at grünBAG

Helen, Jens Peter, Christina, Anne, Florine og Sille dækker alle funktioner fra design, produktion, marketing, økonomi og salg, og det hele foregår fra vores kreative base i Århus. Ét stort lyst lokale, hvor industrisymaskinen aldrig står stille, og hvor hænderne bag tasterne til dette indlæg også hjælper til ved klippebordet, når der er behov for det. Det særligt karakteristiske ved at arbejde ved grünBAG er, at her aldrig er langt fra idé til handling, og at alle har et nært kendskab til alle arbejdsområder.

Christina ved symaskinen hos grünBAGsille ved tasterne hos grünBAGAnne ved klippebordet gos grünBAG

 

 

 

 

 

Hvad betyder det for vores kunder, at vi er fokuseret på bæredygtigt design af tasker? Det betyder først og fremmest en rigtig høj kvalitet på alle vores tasker. At arbejde for en grønnere fremtid med mindre spild betyder for os, at vores tasker skal kunne holde til årevis hverdagsbrug. Derfor vælger vi altid de stærkeste materialer og vi gennemtester alle modeller, inden vi lægger dem på vores webshop eller sender dem ud til vores forhandlere. Skulle man som kunde opleve, at en rem sprænger eller en syning slides op, så tilbyder vi også at reparere taskerne, så de kan komme i brug igen. Det er det, der giver mening og skaber motivation for os.

 

NYHED: BackPack Strap

Vi elsker at forny og videreudvikle vores design og tasker. Og frem for alt elsker vi, når vi kan tilføje “nye” genanvendte materialer til vores tasker. Og det er lige netop, hvad vi har gjort på denne version af vores populære grünBAG BackPack. Formen og størrelsen er den samme og du har samme fede lommer indvendig, hvor der både er plads til en computer, pung og nøgler. Fra vores samarbejde med VIKING Life-Saving Equipment har fået en masse brede, sorte livliner, som på denne BackPack Strap nu anvendes som den rem, der lukke rygsækken. Hertil har vi tilføjet et råt spænde, som vi har hentet på militærets overskudslager.

Vi holder os hele tiden vores mål om at skabe en grønnere fremtid med mere genbrug og mindre spild for øje. Det er derfor en kæmpe fornøjelse, når materialer, der har aftjent deres anvendelse andre steder, havner hos os, så vi kan give dem nyt liv.

New backpack strap in 4 different colors

Du finder alle vore BackPack Strap tasker her

grünBAG er en Game Changer, skriver Ethical Unicorn

Det, vi elsker mest hos grünBAG, er at skabe holdbare tasker, som folk elsker. Vi gør vores bedste for at imødekomme vores kunder med deres individuelle behov og ønsker til den perfekte rygsæk, skuldertaske, computertaske eller pung. På den måde ønsker vi at du får lige præcis den taske, der kan følge dig i årevis. Det næstbedste er, når vores fantastiske kunder skriver til os og giver os feedback, så vi kan blive ved med at udvikle os. Derfor sender vi en særlig tak til Francesca fra Ethical Unicorn, der skriver:

“This brand is a genuine game changer, and another example of the amazing innovation we often find in sustainable fashion. Not only do they create their bags from recycled industrial materials, diverting waste from landfill, but the materials they use are incredibly durable and long lasting, making these products an ideal investment.”

Francesca fremhæver os som en af ​​hendes forårsfavoritter i sit nye indlæg, og vi kunne ikke være mere smigret af hendes vidunderlige beskrivelse af vores firma. Hun skriver yderligere: “I love this company, I love this bag, I love it all.” Følelsen er gensidig, kære Francesca!

Læs hele Francescas indlæg om tasker fra grünBAG her: ethicalunicorn.com.